Untitled
unknown
plain_text
2 years ago
1.4 kB
2
Indexable
Never
Nyhed til Bølgen It er klar med hurtigere og bedre hjælp til brugerne Ny digital Servicedesk går i luften den 15. juni It- og Digitaliseringsafdelingen lancerer et nyt Servicedesk-system, som vil give hurtigere og bedre hjælp, når dit it driller. Servicedesk får i dag henvendelser på både telefon, mail, via Bølgen og ved at folk møder fysisk op. Det giver kø og længere ventetider, inden en henvendelse bliver ekspederet videre til den rette it-supporter. Derfor skal alle henvendelser fremover gå via den nye digitale Servicedesk, som du finder på ssp.brondby.dk (Selvfølgelig også via Bølgen) Fordelen ved den nye Servicedesk er at en sag med det samme bliver sendt til den it-supporter, som kan tage hånd om problemet. I opstartsfasen vil der dog være længere behandlingstid da vores teknikere er i en omstillings og oplæringsfase. Som noget nyt kan du både oprette en sag fra din pc, tablet og mobiltelefon – og uanset hvor du befinder dig. Du behøver altså ikke være koblet på arbejdspladsens netværk for at få hjælp. For at logge ind anvender du din Brøndby bruger. Der ud over har den nye Servicedesk fået et facelift, men ligner funktionelt den gamle Servicedesk. Med tiden vil den nye Servicedesk også indeholde en vidensdatabase, så du kan få svar på de mest almindelige spørgsmål og udfordringer og dermed også få løst problemer uden for åbningstid.